Tidligere om morgenen: Vinden leger med hendes mørke hår. Hun nyder varmen fra den opgående sol imens hun træder lidt hårdere i pedalerne for at komme op af den skrånende allé mod slottet. Solen presser på, for at få den tykke tåge til at opløses. Den tåge der hænger som et ildevarslende tegn på alt den død og smerte der blev udgydt i slottets første leveår.
Hun sidder på hendes blå pigecykel, og idet hun træder hårdere, presser hun underlivet mere ned i sadlen. Hun ser yngre ud end hendes 16 år, og her i morgensolen ligner hun et postkort fra Frankrig med den hvide bomuldskjole flagrende omkring hende. I morges da hun kom ud af badet og satte sig for at rede det lange krøllede hår, sad hun og legede med tanken om ikke at tage trusser på. Hun vidste godt at karlene, de forskellige ritmestre, skovløbere og fodermestre oppe på herregården kikkede efter hende, og elskede at kommentere hendes smukke ungpigekrop. Hun besluttede sig for den tynde bomuldskjole, og da hun trak den over hoved, mærkede hun hvordan den strammede om de struttende faste bryster. Det bliver uden trusser i dag besluttede hun sig for, med en lille gysen af lyst. Hun skulle så bare passe på, at hun ikke stod så kjolen pressede mod hendes skød. For kikkede man godt efter ville man så kunne se hårene på venusbjerget gennem stoffet.
Gruset knirkede under cyklens hjul, og sendte de mest fantastiske små lyn op i hendes jomfruskød. Hun måtte tage sig sammen, ellers ville hun få våde pletter på stoffet, når hun steg af cyklen. Slottet der er hovedbygningen på den store he... Læs hele novellen
