Jeg sad og havde en kedelig mat. time. Vi var i gang med at lære om verdens kedeligste emne: parabler. Pludselig kom der 2 små vibrationer fra min lomme. Klokken var omkring 10, og snart var der frikvarter, hvor jeg kunne se sms'en. Efter 2 min blev jeg dog for nysgerrig og kikkede alligevel. Det var hende der skrev: "Savner dig". Jeg tog i smug mobilen op og svarede hende. "Savner da også dig baby :-)" Der gik ikke kort til før jeg fik en sms igen. "Savner det du gør ved mig! Ville gøre hvad som helst for at du lige kunne minde mig om det .... nu". Jeg fik en kildende fornemmelse helt fra tommelfingeren der havde trykket "Læs sms" og helt ned syd for navlen.
"Hvad kunne du tænke dig baby?" svarede jeg hende. Sekunderne fra den sms og til den næste hun svarede virkede som timer. Selvom der maks. gik 5 sekunder. Hun havde nok sendt den før hun havde modtaget min. Jeg åbnede sms'en. "Tror du nogle vil opdage os ude på handicaptoilettet?" Fantastisk valg. Jeg har matematik. Keder mig, og nu var der pludselig gode udsigter. Jeg svarede hende "måske" for jeg vidste det var det hun ville høre.
Handicaptoilettet var et godt valg, for de normale toiletter var blot båse. Handicaptoilettet var et helt rum og med go plads. Den lå i en ende af skolen der aldrig rigtig blev brugt, så vi kunne sagtens gå uopdaget der ind. Kort tid efter fik jeg en sms igen. "Nu er jeg her nede.. Har ikke mere tøj på. Hvor lang tid tror du det tager dig at finde mig og lade mig lege med dig? Den der kommer først får det sjo... Læs hele novellen
