Så jeg gjorde noget jeg ikke havde gjort meget længe. Jeg gik. Ganske enkelt. Gik en tur, bare for at få omverdenen lidt på afstand, og høre mig selv tænke. Det skal lige siges, at da jeg flyttede hjemmefra kom jeg ikke til at bo særligt langt væk fra min gamle skole, og uden at jeg tænkte nærmere over det, var det her mine ben førte mig hen. jeg gik rundt og kiggede på de bygninger hvor jeg havde tilbragt i omegnen af 10 år af mi liv. Omme bagved selve skolen lå legepladsen stadig. Den var naturligvis lidt mere hærget, men den var der endnu, det var lige omkring ti år siden jeg gik ud herfra. Med et smil kom jeg til at tænke på alle de gange jeg var faldet og kommet til skade på det her sted. Jeg satte mig hen på den ene af gyngerne for at slappe lidt af. Da jeg havde siddet et stykke tid hørte jeg en lys stemme kalde mit navn: Kim?
Jeg vendte mig, og så en ret køn pige på min egen alder, der kom hen imod mig. Hun var lige lidt under min egen højde, en lille smule buttet (hvilket absolut ikke gør mig noget, jeg hader de der anorektiske model-wannabees) og med øjne der var nysgerrige og nærværende. "Den er da god nok." Sagde hun. "Det er da dig ikke?" Jeg kiggede på hende for at afgøre om jeg kendte hende. Jeg var ret sikker på at jeg havde set hende før, men hvor?? Nu lyste hele hendes ansigt op i et smil. "Jo det er. Kan du ikke kende mig?" Mit eneste svar var et temmelig uintelligent Øhm…? Hun gik hen ved siden af mig, og gjorde det temmelig svært for mig ikke at bemærke at hun faktisk havde en ret flot figur. Og før jeg rigtigt vidste hvad der var sket, mærkede jeg at hun havde givet mig et temmelig effektivt smølfespark på den ene øreflip.
Jeg gloede på ... Læs hele novellen
