Hun sætter sig ned overfor mig og begynder at bladre i en avis. Jeg hæver selv min avis, men ikke mere end at jeg kan se hen over kanten. Jeg føler mig helt skyldig, som jeg sidder der og udspionerer som en anden teenager. Specielt når jeg er en voksen kvinde på 32. Hun ser ud til at være lidt yngre end mig, måske sidst i tyverne. Udover de smukke brune øjne har hun langt mørkt hår, som falder let ned over hendes skuldre. "Hej," siger hun pludselig.
Shit shit shit, tænker jeg. Hvor er det pinligt. Her sidder jeg og stirrer så meget, at jeg ikke engang har lagt mærke til, at hun har opdaget det. "Hej," siger jeg og begynder at grine. "Undskyld at jeg sidder og kigger. Jeg hedder Sanne." Hun begynder selv at grine og præsenterer sig som Tinna. Hun fortæller herefter, at hun synes det er lidt skægt at jeg sidder og kigger på hende, for hun har gjort det samme med mig flere gange. Hun fortæller at hun har lagt mærke til mig hver dag på toget, men at hun plejer at sidde et stykke væk sammen med en kollega.
I dag var kollegaen ikke med og hun havde besluttet sig for at tage chancen og sætte sig hos mig.
Det er jeg selvfølgelig glad for, for jeg skal da være ærlig at sige, at jeg godt kan mærke at hun har en vis effekt på mig. Samtidig bliver jeg en smule flov, for jeg har aldrig interesseret mig synderligt for kvinder før, men på det sidste har jeg tænkt en del over det. Spørgsmålet melder sig - er jeg mon til piger?
Jeg spørger hende hvor hun skal hen, og hun svarer med et smil, at hun skal af samme sted som mig. Det undrer mig lidt, men hun forklarer at vi a... Læs hele novellen