Dér var den chance jeg have ventet på. Eller var den? På den anden side af gågaden stod den lækreste pige jeg nogensinde havde set. En sand gudinde i mine øjne. Hendes ben var solbrune og så utrolig bløde ud og hendes lette cremehvide kjole blev revet med af de små vindpust der kom. Jeg blev fanget af hendes flotte velplejede bølgende lyse hår som smøg sig ned af hendes skuldre.
Jeg greb chancen og gik over til hende, selvom det slet ikke ligner mig at være så direkte. Stille og helt afslappet spurgte jeg hende om hun ville drikke en kop kaffe med mig på caféen om hjørnet og selvom hun syntes det virkede en smule for direkte af mig, accepterede hun min invitation. Hun gik ind i butikken vi stod ved og købte et gavekort til sin storebror og så gik vi mod caféen.
Efter at have siddet på caféen og snakket om en masse egentlig ligegyldige emner og haft en lidt akavet start, besluttede vi at mødes nogle dage senere hjemme ved hende, for at føle os mere trygge og undgå at det føltes for akavet.
Det blev mandag eftermiddag og jeg fik en sms hvori der stod: Sørger du for en god flaske vin? Jeg er mest til rød :) Vi ses klokken 20. Klokken lidt over 20 stod jeg foran hendes dør. Jeg rystede en anelse, men tog mig sammen og tænkte at der jo ikke kunne ske noget ved at gå ind.
Efter en utrolig lækker middag, gik vi ind i stuen og satte os og tændte for en film hun havde lejet. Utrolig god filmsmag i øvrigt! Pludselig forsvandt hun og jeg undrede mig over at der gik så lang tid. Derfor gik jeg mod hendes soveværelse for at tjekke og se om hun var okay. Jeg nåede ikke hen til døren før jeg fik øje på hende.
Hun stod nu lige foran mig kun iført selvsiddende sort... Læs hele novellen
