Hun havde også haft den tanke, at hun ikke kunne være bekendt at gå i biografen, når det var så lang tid siden, hun sidst havde været hjemme, men hun vidste også, at de ikke ville have nogen fornøjelse af at skulle holde sig vågne efter deres sædvanlige sengetid. Desuden var hun med det samme begyndt at glæde sig, da hun så programmet for midnatsforestillingen: Hitchcocks Fuglene. Hun havde læst meget om den og regnede ikke med, at den ville være så uhyggelig, at hun ikke kunne holde ud at se den alene.
Hun tog sin taske og på vej ud af døren tjekkede hun igen tøj og make-up. Det var en mild sommeraften og hun kendte turen ned i byen så godt, at hun vidste, at hun sagtens kunne nå det. Hendes nederdel var kort og med en god slids bagtil, så hun skridtede godt til og svingede med sin håndtaske.
Selvfølgelig kom hun alt for tidligt til Kino, og da hun havde købt sin billet, satte hun sig i en sofa og fandt snart ud af, at hun næsten var den eneste, der skulle se filmen. Lige inden hun bestemte sig for at gå ind og finde sin plads, begyndte der at komme lidt flere folk, og en fyr på hendes egen alder gik forbi hende og tilkastede hende et kort blik og fortsatte ud på toilettet.
Da hun havde sat sig, og lyset blev dæmpet som tegn på, at forfilmen skulle begynde, anede hun, at den unge fyr kom og satte sig på pladsen ved siden af hendes. Først blev hun ærgerlig, fordi hun havde glædet sig til at kunne sidde og brede sig, men kom så i tanke om, at det måske var den unge pige i billetsalget, der med en romantisk bagtanke... Læs hele novellen
