Så kan man jo spille pik - eller træne i håb om at drive uroen ud af kroppen. Det var sådan set allerede lige sent nok, men jeg tænkte at en kort tur kunne friske lidt op. Jeg skyndte mig ned til centeret, som ligger indenfor gå afstand. Da jeg var omklædt var der lige tid til 45 minutters træning. Jeg gik i gang, trods en værkende hovedpine. Som blodet begyndte at bruse, forsvandt hovedpinen så småt, og inden længe var jeg godt i gang. Jeg startede med noget løb for at varme kroppen lidt op, så noget ben og ryg træning. Jeg plejer at slutte af med bryst. Efter at være nået igennem mit planlagte program en gang, kunne jeg se, at der ikke var tid til en tur mere - men tænkte 'nå ja hvad fanden, jeg kan jo se hvor langt jeg når.'
Centeret begyndte for alvor at tømme ud, da der var ca. 10 minutter tilbage. Og det var sådan set ikke fordi der havde været særlig mange til at starte med. Mens jeg lå og kæmpede med rygøvelse, kom centerchefen lige forbi, og mindede mig om, at de lukkede snart. Jeg kan aldrig huske hvad han hedder - men inden dagen var omme fik jeg lært et kælenavn for ham, om ikke andet.
Kl. 17 præcis var jeg klar til anden runde brystøvelser. Egentlig var der jo lukket nu - men da jeg ikke så centerchefen nogen steder, tænkte jeg, at han sikkert ordnede noget på kontoret. 'Pyt,' tænkte jeg, 'jeg går når han dukker op igen.' Som sagt, så gjort - jeg smed mig på bænken, og begyndte på noget bænkpres. Det var, da jeg var næsten færdig og godt træt, han dukkede op. 'Her er sgu da lukket nu,' sagde han, halvt vredt, halvt i spøg, 'hvis du s... Læs hele novellen
