Ærede C-L, tusind tak for det smukke våbenskjold De lavede til KOD, hver gang jeg ser det, genopfrisker jeg alle minderne fra årene der er gået siden KOD og jeg først mødte hinanden.
Det var en dejlig eftermiddag, Herren og tøsen sad og talte sammen med en god ven, med interesse i heraldik og ritualer inden for det sorte univers.
Vennen spurgte Herren om, han ikke ville have sit eget våbenskjold, der symboliserede forholdet mellem Herren og hans tøs.
Herren svarede smilende, at det ville han meget gerne.
Efter et stykke forelå resultatet af vennens anstrengelser: Et smukt våbenskjold der med sin egen poesi fortalte historien om Herren og tøsen:
Herren kom ind i et chatrum, hvor der sad en enlig pige, der var dybt ulykkelig, da hun følte sig svigtet af sin mand, der var taget hen til anden pige.
De chattede om alt mellem himmel og jord, og Herren gav nogle gode råd. Sympatien groede frem mellem dem, og de ringede sammen, under samtalen blev de enige om at mødes, hvilket var lidt vanskeligt, da de boede i hver sin del af landet, men det var en udfordring der var til at overkomme. Aftalen lød på, at tøsen skulle tage til Jylland den efterfølgende fredag, og udelukkende tænke på at tage imod opmærksomheden fra Herren.
Det blev en lang uge, hvor telefonlinjen glødede mellem Jylland og Sjælland, forelskelsen voksede jo flere samtaler de havde, og begge var sikre på, at de i den anden, havde fundet soulmaten.
Fredag eftermiddag sad tøsen i toget, påklædt efter Herrens ordre, og med adskellige sommerfugle i maven, mange tanker om Herren fløj igennem hendes hoved, og vennernes advarsler lød i hendes hoved, men nu var hun på vej ind i det, der skulle blive en wee... Læs hele novellen
