Da jeg på daværende tidspunkt havde hjemmekontor i forbindelse med mit arbejde, var det nemt for mig at se, hvornår Dorthe kom og gik hos naboen, så jeg satte i løbet af kort tid en ære i at have ærinde på trappeopgangen lige netop når Dorthe viste sit kønne åsyn udenfor naboens dør. Vi hilste på hinanden og kom hurtigt også på talefod, og endelig, en dødssyg fredag eftermiddag, fik jeg taget mig sammen til at invitere hende på en kop kaffe.
"Ja, tak. Det lyder fristende, men Jenny (som naboen hed) skal altså altid vinke til mig når jeg kører, så derfor tager jeg den normale afsked med hende, kører hen til enden af blokken, smutter ned gennem kælderen og kommer så listende op til dig bagefter. Er det ikke i orden?" ville skønheden lige vide, og det var jeg da helt indforstået med, når bare hun kom op til mig bagefter; og sådan blev det også. Jeg så Dorthe sætte sin kønne numse i sadlen, træde i pedalerne, smile og vinke til Jenny, skule over til mit vindue og blinke, hvorefter hun så forsvandt ud af min synsvinkel. Efter ca. 5 min. ringede det på min dør og udenfor stod Dorthe så og tyssede på mig. "Vi skal ikke snakke for højt herude, Johnny, for Jenny kan måske høre os og kommer så farende. Vent til du har lukket døren igen!" hviskede hun næsten uhørligt. Jeg trådte derfor et skridt til side, lod den kønne Dorthe passer... Læs hele novellen
