Et stykke hen ad vejen tror jeg, min bror synes, det er meget sjovt. Indtil jeg driver ham til vanvid, og han smider mig ud af sit værelse. Egentlig kunne jeg godt tænke mig, han ikke syntes, jeg var SÅ irriterende. Selv om det lyder som slutningen på en dum TV-serie, så har jeg lidt sådan et billede inden i hovedet, hvor min bror sidder ved siden af mig og lægger sin arm rundt om mig - sådan som rigtige brødre, der er tæt på hinanden. Gid jeg kunne styre mig lidt.
Det mest irriterende er som nu i aften, når hans bedste ven fra hans klasse kommer over. Så låser de altid døren, så jeg ikke kan være med. Jeg bliver så irriteret og sur på dem. Så sidder de nok og snakker om piger, og jeg er forbandet nysgerrig.
Men i aften tager jeg røven på dem, simpelthen. Har fået alletiders idé - jeg har gemt mig inde i hans skab, for så er jeg allerede inde bag døren, inden de låser den. Der er godt nok ikke meget plads til mig, men det går lige. Når de så tror, de er alene, så braser jeg ud af skabet og forskrækker dem. Glæder mig allerede, selv om min bror nok banker mig sønder og sammen bagefter. Det er det værd.
Nu er de på vej herned - jeg kan høre trinene på gangen uden for min brors værelse. Selvfølgelig har han fået det gode store værelse nede i kælderen, hvor man kan være helt uforstyrret. Måske er det derfor, jeg forstyrrer ham hele tiden. Nu kommer de ind i værelset og griner af et eller andet. Je... Læs hele novellen
