Da min kvindelige kollega har en væsentlig rolle i denne fortælling, så må jeg hellere præsentere hende også. Hun hedder Fatima, er oprindeligt fra Jordan (har jeg senere fundet ud af) og er ligesom jeg i begyndelsen af fyrrene. Fatima kom til Danmark da hun var i starten af tyverne. Hun har 2 børn, der nu er voksne og hun endte i Danmark fordi kun skulle skilles fra sin jordanske mand. Hun og børnene bosatte sig derfor i Danmark for snart 20 år siden. Fatima er slank, har langt sort hår, og de flotteste næsten sorte øjne.
Det viste sig hurtigt at Fatima og jeg kom godt ud af det sammen. Vi er begge meget energiske i vores arbejde og vi har fundet ud af, at selvom vi har arbejdstid fra 9-17, så sker det ofte at vi begge er de sidste der er tilbage i afdelingen, som oftest fordi klokken nærmer sig klokken 18. Fatima er jo fra en anden kultur og oprindeligt er hun også muslim, selvom hun ikke ligefrem er aktiv på dette punkt. Jeg er ærkedansker på godt og ondt, så der er derfor mange ting jeg ikke ved noget som helst om vedrørende Fatimas kultur og religion. Fatima har sagt til mig, at jeg bare skal spørge – uanset emnet – da dialog er den eneste vej ud af misforståelser og fordomme. Jeg nyder, at Fatima er så åben og ærlig, og det er de mest utrolige ting jeg har kunnet spørge hende om, med høfligt svar til følge.
For et par dage siden, sad jeg hjemme og surfede lidt på nettet. Jeg har nok været betaget lidt af Fatima for jeg sad og ledte efter artikler, der kunne lære mig lidt mere om Jordan. Jeg fandt et hav af ar... Læs hele novellen
