Jeg var ved militæret, og havde været det i næsten 8 måneder. Det var i Maj i år, i en uge med varmt vejr, hvor vores kompagni var udlånt til K-For, der uddannede soldater til hvad de kunne møde i det tidligere Jugoslavien.
Vores opgave gik ud på at simulere folk der f.eks prøvede at flygte, lave oprør eller forskellige former for kriminalitet. I en af disse fingerede situationer skulle jeg spille en der ville ind på en base. Basen var omkranset af høje hegn og pigtråd så der var kun en måde at komme ind på og det var ad en bevogtet indgang. Inden indgangen var der et langt indhegnet
stykke vej med bump og kontrolposter, og jeg gik roligt og uinteresseret op ad dette stykke sammen med lastbiler og "flygtninge" der normalt passerede
igennem basen. Uinteresseret for så vidt at jeg lagde mærke til en der skilte sig ud fra de andre der stod i den kontrolpost jeg var på vej igennem. Ud over kun at have en sort barret og ikke en hjem og ikke gik
med gevær så adskilte han sig ved at være mere end pæn, høj og bredskuldret og med øjne der funklede da han smilte over noget vittigt han havde sagt til de andre, der grinede og tog sig ikke af at jeg smuttede
igennem. Jeg kom til hovedindgangen og gik bare igennem sammen med en lastbil selv om jeg blev råbt an af vagterne på engelsk. Jeg blev stående
og så ned i jorden, men ellers reagerede jeg ikke. En af vagterne åbnede for pigtråden, der blokerede indgangen og kom hurtigt hen imod mig mens han
råbte. Da han var helt henne hos mig og skulle til at gribe fat i mig fintede jeg til en side og løb rundt om ham på den anden og ud ad indgangen inden den anden kunne nå at reagere. Jeg løb som besat ned ad den vej jeg var kommet, et råb kom bagude, og dem i kontrolposten reagerede med det samme, men da var jeg allerede på vej igennem. Jeg hørte en sige "ham
tager jeg", og jeg kunne svagt høre støvletrampen... Læs hele novellen
