Lorena

Ned gennem midtergangen kom en utrolig smuk pige gående lige hen imod mig. Hun havde langt, sort hår og strålende, mørke øjne. Hun var klædt i en stramme hvide gamachebukser, og uden på den en lårkort rød kjole Hendes dejlige velskabte bryster vuggede med hendes skridt. Hun satte sig ned på sædet på den anden side af midtergangen lige ved siden af mig og sagde noget. Hendes røde læber bevægede sig men jeg kunne ikke høre et ord. Jeg skyndte mig at tage høretelefonerne ud af mine ører. "Kristoffer! Det er godt nok længe siden." I samme øjeblik genkendte jeg hende. Det var Lorena, som jeg havde gået i gymnasiet med. Lille generte Lorena, der nu osede af charme og sex. "Du ligner dig selv Kristoffer," sagde hun smilende.

Meget kunne man sige om hende, men ikke lige det. Hun havde været den kedelige, bebrillede og forkælede pige på gymnasiet. En pige, der ikke lignede en, som kunne finde på at slå en prut, uden først at have fået lov af sine forældre. Jeg havde aldrig i mine vildeste fantasier, forestillet mig at hun ville ende med at se sådan her ud. Jeg var målløs og helt paf, derfor var det mest hende der talte. Hun havde boet nogle år i New York, hvor hun havde arbejdet som danser. For nogle måneder siden var hun flyttet tilbage til København. Nu var hun ved at indrette sin lejlighed. Jeg fortalte hende at jeg arbejde som arkitekt, og hun sendte mig et smil. "Hvad med at komme hjem til mig og få en øl? Jeg skal have hjælp til at tegne et nyt køkken, måske kan du hjælpe."

Den var jeg helt med på. Jeg var stadig helt rundt på gulvet over at møde hende, så jeg slog til. 20 minutter senere sad v... Læs hele novellen