Jeg afgav min bestilling og vi snakkede lidt om de forskellige tider som jeg kunne vælge imellem og så gav hun mig et nummer som skulle bruges når jeg kom til billetlugen ved færgelejet. Det lød næsten som et telefonnummer da det også havde 8 ciffer. "Det lyder næsten som et telefon nummer, er det dit eget nummer" spurgte jeg hende. "Nej sagde hun... der blev stille i røret og så sagde hun "men det kan du da godt få"
Nu var det mig som var stille. Skulle jeg slå det hen som en spøg eller skulle jeg gå videre. Hvis jeg gik videre viste det sig måske at hun boede i Jylland og da jeg bor i omegnen af København ville der ikke blive meget skind af den bjørn. "Jeg vil godt ha` dit nummer" hørte jeg mig selv sige. Hun gav mig et nummer som jeg ikke umiddelbart kunne placere på Danmarkskortet.
"Hvis ikke du har hemmeligt nummer kan jeg få oplyst hvor du bor hos teledanmark" sagde jeg til hende. "Det er ikke nødvendig sagde hun, jeg bor i Allerød". Hun gav mig en adresse i byen. "Jeg er hjemme i aften efter kl. 19.00". Vi tales ved" sluttede jeg samtalen.
Hvornår tales vi ved tænkte jeg. Jeg var forbavset over mig selv, "hvad har du gang i" tænkte jeg. Jeg er ikke den type som benytter hver en lejlighed som byder sig til at stifte nye bekendtskaber, men der var noget der sagde mig at dette her var anderledes. Ja anderledes, hvis nu hun var meget ældre end mig, (jeg er 38) brugte stok, og var bælgøjet, havde 4 børn fra et opløst ægteskab, så var det meget anderledes. Ok, hvorfor tage sorgerne på forskud. Der var noget som sagde mig at det ikke bare var et flirt.
Jeg havde kendt et par kvinder i mit liv men det var aldrig noget længerevarende. Jo, Eva havde jeg boet sammen med i 3 år, men så ville hun ud og realisere sig selv og så var der ikke plads til mig. Hun var... Læs hele novellen
