Min egen bror?

Jeg er 17 og min bror er 2 år ældre, han er begyndt at snakke om snart at skulle flytte hjemme fra.

En aften hvor vores forældre skulle i byen og nok først ville komme hjem sent om natten, havde vi bestilt pizza, slik og lejet en dvd. Vi havde virkelig tænkt os at hygge. Vi havde redet op på gulvet i stuen med en masse puder og tæpper, og vi havde tændt op i vores store pejs.

Da filmen var godt i gang, kiggede Martin pludselig på mig uden jeg lagde mærke til det.

Han sad længe bare og kiggede på mig, mens jeg gumlede rundt på en vingummi. Pludselig sagde han "ved du godt selv hvor smuk du er?" Jeg kiggede forskrækket på ham, og så kunne jeg ikke lade være med at grine, det lignede ikke ham at rose mig på den måde. "Hvad mener du med det?" spurgte jeg, "jamen jeg er bare så stolt af at have sådan en smuk søster som dig" han kiggede mig dybt ind i mine øjne, så dybt havde han aldrig kigget ind i mine øjne før. Jeg kunne næsten ikke tage ham seriøst, og begyndte at grine igen. "Du skal ikke grine sådan, det er sku alvorligt det her" Jeg prøvede at tage ham mere alvorligt, og kiggede ham dybt ind i hans blå/grå øjne imens jeg svarede "Jamen jeg tager dig skam også alvorligt, selv om du aldrig plejer at snakke sådan til mig, men tak da" Jeg smilede. "sikke et smil du har, og så tanken om at du ikke har kæreste på, det kan jeg ikke få til at passe sammen, men der er sku heller ikke nogen som må få dig, der er ingen som er gode nok til dig...." Martin ville sige noget mere kunne jeg hører på den måde han stoppede sin sætning. Jeg blev chokeret over det han fortalte, men alligevel utroligt smigeret over det.

Jeg prøvede at få nogle ord frem, men det var som om min tunge sad fast, det var da bare min egen bror, ikke en eller anden vildt fremmet? Endelig kunne jeg snakke og sagde "Du ser også rigtig godt ud, men derfor vil jeg ... Læs hele novellen