Eva havde et godt job som førstedame i en Matas i Københavns omegn. Hun havde ansvaret for parfumeriafdelingen, og det passede hende fint. Selv brugte hun ikke meget af det stads, og det gav hende en sær tilfredsstillelse at sælge al den dyre kosmetik til kvinder på hendes egen alder, der jagtede en forsvunden ungdom. Hun var også tit efter de unge piger i butikken, når de brugte for megen sminke - man skal ikke overgøre tingene, var hendes faste kommentar, det pirrende ligger jo i antydningens kunst.
Det var midt under aftensmaden, at Jens afslørede nyheden. De skulle på skiferie. Hendes første reaktion var negativ. For det første hadede hun sne og kulde, og for det andet var det en menneskealder siden, hun havde haft ski på - og hun kunne overhovedet ikke huske, om det var sjovt. En af Jens' kolleger havde haft en helt forrygende skitur til Norge, og det havde lydt så pragtfuldt, at han havde fået fat i en stak brochurer og rejsekataloger, og nu skulle det altså være.
Midt mellem kartofler og frikadeller blev farvestrålende billeder bredt ud - og han talte sig varm. Der var ikke den ting, der ikke var herligt, pragtfuldt, sjovt og spændende. Når han virkelig rullede sig ud, havde hun svært ved ikke at bl... Læs hele novellen
