Det er ikke svært at bestemme sig for, hvad regntøj jeg skal have med. Til svampejagt skal regntøjet være robust, så det bliver mit gule HH-sæt, som jeg lægger sammen og putter i kufferten. Skovbunden er jo våd om efteråret, så jeg tager også mine gule sejlerstøvler med. Så kan de jo kalde mig den gule mand deroppe i Sverige! Ellers består min oppakning af cowboybukser, T-shirts og tykke sweatere. Jeg husker at få den råhvide kabelstrikkede, som jeg købte sidste år i Dublin stoppet i kufferten. Og så af sted. Inden jeg går ned til bilen tager jeg en anorak på, som jeg har tænkt mig at kører i. Egentlig ville jeg helst have taget mit nye gule regnsæt på, men jeg udfordrer mig selv, så det blive kun den hvide Ocean-anorak, som jeg købte sidste år.
Turen til Småland går glat, selv om jeg flere gange undervejs var lige ved at stoppe op og skifte til mit gule olietøj - men jeg er standhaftig, og snart er jeg fremme ved min røde ødegård. Gård er nu så meget sagt - det er kun et nedlagt husmandssted.
Ankommet pakker jeg ud og fyrer op i brændeovnen. Jeg har aftenen foran mig med ilden buldrende i brændeovnen og freden i Småland. Og i morgen skal jeg på svampejagt! C'est la vie! Mit humør får et par oktaver mere, da jeg hører på den svenske lokalradio, at man venter både regn og torden de næste dage. Det er godt for svampejagten, og så kan mit regntøj få lov til at vise, hvad det dur til. (Det er vel praktisk at have på i skoven uanset vej... Læs hele novellen
