Der var en infernalsk larm inde hos naboen. Støjen kom fra nogle børn, flest piger så vidt han kunne høre fra hvinene. De kastede sig rundt i vandet i et bassin.
Engang imellem råbte manden uden engagement ud af vinduet, at de sgu snart skulle holde deres kæft, hvis ikke de skulle få med ham at bestille. Så blev der lidt roligere og han vendte tilbage til tilstanden af ikke-eksistens. Svedende, prustende i varmen.
Men snart var larmen der igen. Hujende, råbende børn, der plaskede og sjaskede med det iskolde vand. Egentlig misundte han dem. Tænk at kunne blive svalet, bare lidt.
Hun var pirrelig, irritabel. Et af børnene var blevet skældt ud, bare fordi de havde pjasket lidt vand på hendes undertøj, der hang til tørre. Måske var det fordi, det var undertøjet. Hun kunne ikke lide den måde, hendes trusser og hendes underkjoler afslørede hende for omverdenen. Hun var også ved at være træt af naboens grynt af uforståelige lyde fyldt med ubehag og væmmelse, der blev kastet over den uklippede hæk.
Hendes bevægelser var hurtige og effektive. Tøjet op af kurven, på snoren, klemmer på og videre til næste stykke tøj. Hun mærkede, hvordan den lette sommerkjole blev våd af hendes sved og svøb sig over hendes faste hofter. Hendes tunge bryster bevægede det fine stof op ned - op ned.
Han tog en slurk af sin øl og råbte grinende, at hvis de ikke snart holdt deres kæft, ville han komme ind og bade sammen med dem. Hvis han gjorde det, skulle det sgu nok få dem til at holde op med at larme. Derefter var der helt stille.
Han sad og nød stilheden lidt, da det ringede på døren. Han vidste godt, hvem det var. Det var naboen, som lige ville fortælle ham noget om at opføre sig ordentligt overfor børn og ikke råbe af dem og i det hele taget vise lidt pli. Hun kunne godt lide det ord. Pli. Hun sagde det i hvert fald tit. Bor... Læs hele novellen