Jeg var for jeg ved ikke hvilken gang taget til hovedstaden, hvor vejret egentlig var alt for godt til at sidde inde, men kurset var nu alligevel særdeles relevant og meget spændende. I den forholdsvis lange frokostpause fik jeg voldsom lyst til at være lidt ude, så jeg gik ud i haven/parken og satte mig på en bænk, tændte min pibe. Kaffen havde jeg taget med fra frokostbordet, og livet var nu egentlig ganske dejligt. En lang formiddags kursus, lidt mangel på søvn, en god frokost, stærk solskin og en frisk brise gjorde, at jeg egentlig sad og små blundede med lukkede øjne. "Hej" lød det pludseligt. Jeg åbnede øjnene og rettede mig op for at konstatere, at en ung pige på 24 år, vi kan kalde hende Pernille, som jeg har kendt, siden hun var ganske lille, stod foran mig. Det var da sjovt, at vi skulle mødes her.
Hun var med på kurset som et led i en videreuddannelse. Jeg havde overhovedet ikke set hende om formiddagen - kursusdeltagerantallet var omkring 300, så det var ikke unaturligt. Da jeg havde kendt Pernille fra lille havde jeg aldrig tænkt på hende som en kvinde. Man er nok tilbøjelig til at huske hende som relativt lille, men her stod en fuldvoksen, flot proportioneret, smuk og lækker kvinde foran mig. Hvor tiden dog går. Nå, men kursusdagen sluttede ved 18-tiden, og man havde en time til at gøre sig klar til middagen, men jeg havde besluttet mig for at takke nej. Jeg havde mere lyst til at hygge mig og slappe af på et lille spisested og derefter hjem på hotellet for at se en god f... Læs hele novellen
