Det giver luft til lårbasserne. Dejligt. Det føles som om kjolen kærtegner min hud. Bare det var et par frække mandehænder i stedet. Det ville ikke være så ringe. Lukker øjnene halvt og forestiller mig Zorro....."ups, ehh, sorry", jeg bumler ind i en indfødt , han kikker på mig som om han tænker skøre turist.
"Silli daydreamer girl", siger han lidt gebrokkent og går videre. Bag ham får jeg øje få en middelstor firkantet bygning med et sjovt spir. Det ligner et tempel eller et helligt hus. Jeg bliver nysgerrig og går
tættere på. Bygningen har mørklagte vinduer, så jeg går hen til døren. Den er pænt udsmykket. Måske skulle jeg gå derind og få tankerne lidt på køl med en kulturel insprøjtning, tænker jeg, nu ret sikker på det er et slags tempel.
Jeg hiver forsigtig ned i håndtaget og går ind.....
Mørket får mig til at misse med øjnene. "Hello" , kalder jeg ud i luften, og tager en hånd frem, for ikke at støde ind i en væg. En arm tager blidt fat i min, og jeg udstøder et gisp, men mandens "mumlen" indikerer, at der intet er at frygte.
Han fører mig hen mod en lysstråle, og bag den er en lille forhal. Han er en slags munk ser jeg nu - iført en lang mørkeblå silkekutte med hætte og gyldne sandaler. Han hummer en slags velkommen, og hans gestikulation indikerer at skotøj er forbudt, hvorfor jeg bukker mig og tager sandalerne af.
Han byder mig en kage fra et fad. Den er blød og smager lidt af krydderkage. Herefter viser munken mig ind i selve "tempelsalen-" en stor firkantet arena, med et vandbassin i midten. De små eksotiske lamper på væggen samt stearinlys i prangende lysestager skaber en speciel stemning i rummet. Der er en særlig og sødlig krydret duft i rummet - jeg tager en dyb indånding, og mærker hvordan duften forplanter sig i næseborene.
Det bringer varm... Læs hele novellen
