Søren

Jeg kom altså hjem til hende med en flaske vin under armen, og hun havde lavet lækker mad til mig. Hendes kæreste var der ikke, hvilket undrede mig, men han var i byen med nogle af sine venner, sagde min veninde.

Da vi havde drukket et par flasker vin og snakket om løst og fast i noget tid, så hun pludselig på mig på en måde, så det var klart at hun ville sige noget vigtigt til mig.

”Søren,” sagde hun. Jeg nikkede.

”Vi har talt om at få børn længe.” Jeg kunne forstå, at det var hende og hendes kæreste, det drejede sig om. ”Vi vil begge to virkelig gerne have børn, men jeg bliver bare ikke gravid.” Jeg smilede medfølende, vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.

”Det viser sig, at det er hans sædkvalitet, der er for dårlig.” Jeg smilede stadig. ”Ligesom i Den eneste ene,” sagde jeg, i et forsøg på at sige et eller andet, der gav mening.

”Det er faktisk lidt svært for mig at sige det her,” fortsatte min veninde, ”men vi er jo gode venner, og du er sådan en sund ung mand med et godt hoved og et godt helbred.” Hun lød som en dansk film fra 50’erne. Jeg forstod stadig ikke helt, hvor hun ville hen.

”Vi har selvfølgelig overvejet at adoptere, men vi vil gerne have vores egne børn, og det vil altså være lidt for mærkeligt hvis jeg skal insemineres med en eller anden fremmed mands...”

Jeg begyndte at blive lidt usikker. Smilede til hende og regnede med, at hun ville sige noget helt andet, end det hun tilsyneladende var ved at lægge op til.

”Søren, vi har snakket om det, og så blev vi enige om at spørge dig, om du havde lyst til...altså ikke sådan havde lyst til, men du ved, om du ville påtage dig...”

Jeg troede ikke mine egne ører. Sad der e... Læs hele novellen