Jeg tog min nye bikini på inde under min stramme nederdel, og stak fødderne i et par klip-klapper. Og så bare af sted ned til stranden. Jeg var helt alene på stranden så tidligt om morgenen. Jeg soppede rundt i vandkanten og fik lyst til en svømmetur. Nederdelen røg, og jeg stod i min bikini nød solens varme stråler på min krop. Jeg kiggede ned af mig selv og kunne ikke lade være med at beundre min glatte velproportionerede krop, der svulmede en anelse under de få centimeter stof, der udgjorde min bikini. Skulle jeg vove at smide toppen, jeg var jo alligevel helt alene? Nej, det turde jeg alligevel ikke, tænk hvis der skulle komme nogen forbi på deres morgentur.
Utroligt at så lidt materiale skulle være så dyrt, tænkte jeg, og tog tilløb inden jeg stormede ud i bølgerne. Uiiii, hujede jeg og plaskede rundt som en femårig i det grønne vand. Få sekunder efter mærkede jeg noget skarpt i foden, det gjorde ondt, og jeg humpede straks op på land. Der var en lang ridse i foden, jeg havde vel trådt på en musling eller en skarp sten. Mens jeg undersøgte foden, lagde jeg mærke til en høj bredskuldret mand, der kom hen i mod mig. Han så godt ud. Rigtig godt endda og jeg kunne ikke få øjnene væk fra hans muskuløse senede arme og blå øjne. Er der noget i vejen? Spurgte han og fikserede mig med et intenst blik. Har vist bare trådt i en musling, sagde jeg og smilede lidt usikkert.
Duften fra ham trængte ind i min næse. En blanding af aftershave og saltvand. Vi kiggede på hinanden han fortalte, at han hed Simon. Karina, sagde jeg, og mærkede hvordan hans nærvær gjorde mig helt kuldret. Her sad jeg i verdens mindste bikini, i den danske sommersol og indåndede duften af mand. Det måtte være hans lugt, ellers kunne jeg ikke forkl... Læs hele novellen
