Jeg skannede hende ind dette vidunder der bevægede sig hen imod mig. Mit hjerte dunkede febrilsk selvom jeg var 25 gik jeg tilbage til mit tidligere drengerøvestadie, Nu var det de mere intime dele jeg fokuseret på da hun kom nærmere jeg stig af cyklen og var lukkede inde i min helt egen vidunderlig verden Kun mig og dig sagde en stemme i mig men viste godt det var en umulighed. Hun var som en gudinde som om Zeus havde pustede liv i hende støbt hende i voks.
Hendes lange solbrune ben og hendes faste barm indenunder en nydelig og feminin sommerkjole dekoreret med små blomster jeg var simpelthen på standby sikke et godt skår hviskede jeg så op imens hun nærmere sig bliv flov tænkt hvis hun hørte mig, det så dog ikke ud til at det var tilfældet. Pludselig hørte jeg en brummen ved hjørnet jeg hørte dunken som svage spor efter en masse ødelæggende kamp i min verden jeg fornemmede det ikke jeg opdagede ikke engang at jeg var gået midt ude på vejen for at se et sidste glimt at dette vidunder før det var for sent måske var der længe ja måske endda flere år før man falder over sådan et godt skår.
Jeg hørte hvinende bremser lige foran mig jeg snurrede rundt så i et splitsekund kølerhjelmen på bilen jeg nået ikke og reagerer bilen ramte mig det mærkede jeg smerte man kunne føle på være en utro, en ung mand hoppede ud af bilen han sagde et eller andet jeg ikke forstod det sidste jeg så meget sløret jeg måtte bruge alle mine sidste kræfter på at opnå det det var et par solbrune kvindeben der hurtigt løb... Læs hele novellen
