Det var på vej mod sommer – men en dag af den slags, hvor man godt kunne være lidt i tvivl om der nu stod maj på. Blæsten trillede en tom dåse gennem den smalle gade, og henne på hjørnet havde den godt fat i den færøske vimpel, der hang over indgangen til Café Victor. Han gik langs vinduerne, hvor de røde og grønne fletstole stod tomme og kastede et blik ind gennem ruderne, inden han nåede frem til den store svingdør.
Mon hun sad til højre eller venstre, mon hun var der overhovedet, tænkte han og tog fat i døren, skubbede så den tunge dørs rotation bragte ham helt ind i cafeen.
Han stoppede op på den grønne måtte lige inden for døren. Der var en del gæster ved bordene med de hvide duge. På den højre bardisk stod en kæmpe spand med røde roser. Langs den venstre disk, der skinnede mat af zink, stod et par unge mænd og drak af fadøl, mens de bladrede i aviserne, der lå i en rodet bunke. Oppe over disken glimtede alle de blanke glas i lige rækker.
Den svage musik overdøvedes af den spruttende lyd af mælk, der bliver pisket til skum i en expressomaskine. Han så sig omkring.
Han kiggede efter en kvinde med mandelformede grønne øjne og kort rødt hår. Efter en kvinde i en læderbukser, støvler og stram sort bluse.
Hun sad helt nede til venstre. Under billedet på spejlet, der huskede én på, at det en dag ville blive vinter. Hænger der mon et andet spejl om vinteren, strejfede en tanke ham. Hun kiggede i et blad, på den tilfældige måde man gør, når man i virkeligheden ikke læser, men venter.
Da han var halvvejs henne imod hende, så hun op. Han smilede til hende og gav hende et varmt, fast håndtryk. Hun sad med ryggen til spejlet og han satte sig på en stol ved siden hende. De to par øjne kiggede nysgerrigt, nervøst på hinanden.
Så tog hun hans hånd og lagde den forsigtigt på sit lår. Det sendte et forventningens gys gennem ham. Hun smilede skjult drilsk til ham. D
Samtalen gik utroligt nemt, og lynhurtigt havde den bevæget sig ind på de e... Læs hele novellen
