Da vi kom ind i kantinen, blev vi placeret ved at trække kort op af en nissehue. Jeg blev placeret ved siden af vores bogholder Janne. Janne er et godt skår – blond, pænt ansigt og en nydelig krop med et par pænt store bryster som det første man lægger mærke til. I dagligdagen er Janne en meget stille pige, der er mest kendt for at skælde ud når vi ikke har orden i vores rejseafregninger og aftaler med kunderne.
Janne havde en flot nissepigekjole med tilhørende hue på. Efterhånden som vi fik nogle julebryg og julesnaps syntes jeg det var sjovere og sjovere at drille hende med at huen faldt af, hvis man rykkede i dusken.
Da jeg havde sagt det et par gange og rakt ud efter huen vendte Janne sig mod mig og sagde, at jeg da ikke kunne rykke i dusken, for den havde hun fjernet samme morgen. Heldigvis lå svaret lige tungen, så jeg nægtede bare at tro på det.
Da vi var færdig med risalamanden skulle vi danse. Jeg bød selvfølgeligt Janne op til den første dans og benyttede chancen til at rykke lidt i huen. Jeg drillede hende med, at jeg da kunne mærke dusken for enden af huen, så hun måtte have taget fejl om morgenen.
Da vi havde danset lidt trak Janne mig med hen mod gangen og trak mig med ned i kælderen. Hun tastede koden ind til vores undervisningslokale og trak mig med indenfor. Jeg var nu ganske villig til at følge med.
Janne trak mig hen til bordet hvor instruktøren står og hoppede op på bordet. Hun sagde, at jeg skulle kigge godt efter og begyndte at køre bordet opad. Inden længe havde hun bordet i øverste position og jeg kunne kigge direkte ind under kjolen. Jeg protesterede og sagde, at for det første var der for lidt lys inde under kjolen og for det andet var jeg for nærsynet til at se noget på så lang afstand. Janne svarede, at så måtte jeg jo kigge efter.
Jeg prøvede i stedet at mærke efter... Læs hele novellen
