Julestue som i gamle dage lød invitationen på. Det var nogle af vores venner, og vi var lidt spændte, for de havde det med, at overraske, og denne invitation lød ikke lige til at være på gløgg og æbleskiver. Og der var også en beskrivelse af passende påklædning, så det kunne minde om gamle dage endda med syanvisning på visse dele af beklædningen.
Vi var noget af en flok. Næsten tyve. De fleste var på vores alder, altså omkring de tredive, men der var også nogle lidt ældre og nogle helt unge. Vi havde fået at vide, at det var uden børn, så dem, der havde børn, måtte se at få dem passet andet steds den aften. Men der var altså nogle med, som vel højst kunne kaldes halvvoksne.
Velkommen. Ja, vi vil prøve at holde en lille julestue, hvor vi tager fat i nogle af de gamle traditioner. Der skal spises, danses og drikkes. Opskrifterne er de gode gamle, og musikken har Jørgen lovet at stå for, for han kender en del af den gamle spillemandsmusik, som han vil spille på sin harmonika. Og så er der ellers øl og snaps - det med vin er jo noget moderne noget som ikke hører til i sådan en julestue. Og undervejs vil vi holde os til nogle af de gamle regler og lege - og vi håber, at vi vil deltage fuldt ud, så vi kan genopleve de gamle dage i al deres charme og - ja jeg ved ikke lige hvad jeg skal kalde det, men måske hæmningsløshed er det mest dækkende. Velkommen og skål.
Under velkomsten havde Trine, min kone, og jeg stået sammen. Snakken gik. Man kunne fornemme en spænding. Hvad havde Torben og Lotte fundet på? Trine havde trukket mig i armen og sagt, at det her var hun nu noget spændt på. Jeg må indrømme, at det var jeg også, men hvor jeg måske var lidt forventningsfuld, virkede Trine lidt bekymret. Hvad mener han med hæmningsløs? Jeg forsøgte at berolige hende med, at det sikkert betød, at der var mad og drikke nok, så vi kunne drikke og æde fuldstændig hæmningsløst.
Vi starter med en kædedans. Det var Torben, der annoncerede. Og der var masser af plads... Læs hele novellen
