Vi tog en taxa sammen ud til landstedet hvor nytårsfesten skulle holdes, der lå langt væk fra naboer.
Da vi stod ud af taxaén stod fruen Lis klar sammen med 2 flinke mænd, der bød os velkommen, og de sagde de gerne lige ville vise mig rundt på landstedet, så jeg kunne se huset.
Min ven gik ind i stuehuset, mens jeg blev taget med over i et lille omklædningsrum, hvor der lå en stor sæk med snører i siden, lynlås og lange læderremme.
Lis sagde til de 2 mænd, at jeg skulle i den store sæk og de 2 mænd lagde mig hurtigt ned i sækken iført min ulidelige varme heldragt.
Lis tog en gag og kom den i munden på mig så jeg ikke kunne sige noget, og hun lynede sækken til og spændte de lange læderremme stramt om sækken, så jeg lå fuldstændig urokkelig over hele kroppen i heldragten og svinebundet i sækken.
Efter indbindingen stillede hun sig med spredte ben hen over mit hoved, mens hun ondt kikkede på mig og sagde. "Sådan går det nye gæster jeg ikke har godkendt, og du skal nok komme til at hvile dig", men du er ikke klar endnu du skal have varmen så du ikke fryser sagde hun med et ondt smil på læben.
De 2 mænd tog fat i hver sin ende af sækken og bar mig efter Lis over i et lille trærum.
Jeg mærkede sækken blev forsynet med nogle metalringe. Ved skulderen fastlænkede de to kæder, og begyndte så at trække i kæden til en talje der hang i loftet, så jeg løftes fra gulvet og ender i oprejst position. "Her hænger du jo fint...men du kan jo dingle...det må vi gøre noget ved sagde Lis.
De 2 mænd fandt mere reb frem, og i de små ringe der var i sækken, bandt de sækken fast til en ring i væggen i hver side af rummet.
Jeg har aldrig følt mig så hjælpeløs svinebundet med stramme reb, indelukket i en heldragt og hårdt ind... Læs hele novellen
