Umiddelbart efter at jeg havde taget plads i mit aflukke, hørte jeg stemmer, og to åbenbart unge mennesker trådte ind i nabokabinen. Lige i starten troede jeg de rigtig var gået ombord i hinanden. Men så så jeg gennem et af hullerne, at de baksede med at fjerne en af de her elektroniske plastikbrikker fra en jogging-dragt. Det var åbenbart ikke så let som man skulle tro. Moderne tyverisikring er ikke sådan at komme udenom.
Så besluttede den ene fyr sig til at tage dragten på under sit eget tøj. Han smed alt sit tøj bortset fra mini-slip og sokker. Han var nydelig og mit udsyn gennem hullet upåklageligt. Men for at få bedre overblik over situationen besluttede jeg mig for et kig over skillevæggen. Jeg havde trods alt renere mel i posen end mine naboer. I tidens løb har jeg givetvis snuppet en og anden hans uskyld, men det er også det eneste. Og det var mere end disse to fyre kunne påstå.
Så jeg kiggede over skillevæggen. Først så de mig ikke, for de var alt for optaget af forsøget på at fjerne plasticbrikkerne. Hvad jeg så, var to 17-18-årige fyre. Den ene havde kun underbusker på. Han var flottere, end jeg havde kunnet se gennem hullet. Den anden var fuldt påklædt, men tydeligvis også meget velskabt. Jeg rømmede mig. De to for sammen. Men trods forskrækkelsen var der noget, der begyndte at røre på sig i den afklædte fyrs mini-slip. Vi udvekslede et par ord, og mine kriminelle naboer faldt hurtigt til ro. Og ikke nok med det. Efter en del hvisken og tisken spurgte de mig, om jeg ikke kunne tænke mig at komme ... Læs hele novellen
