Jeg sad og legede med en elastik som havde siddet om min madkasse, det var sjovt at fyrre kramper i nakken på læren når han stod til ryggen for klassen. Men tror den største grund til jeg var så useriøs var at jeg glædede mig utrolig meget til at komme hjem og få en ble på.
Når jeg kom hjem plejede jeg altid have omkring 3 timer før min mor kom hjem, så havde altid god fornøjelse med mig selv. Min far afgik desværre ved døden da jeg var 10 pga. kræft så havde fået en større portion penge af forsikringsselskabet som jeg nød godt af.
Timen var hurtig overstået, men jeg tror også læren havde lagt mærke til at det var mig, i hvert fald nogle onde øjne der kiggede på mig, da jeg gik ud af døren. Jeg tog bussen som holdte udenfor skolen, og fantaserede om at komme hjem i en ble og nyde den. Det var skønt værd uden for ligesom en dag der ikke kunne gå galt, men som Murphy's Lov siger… ”Hvad kan gå galt, vil gå galt”.
Ganske rigtig som Murphy siger, min mor holdte i indkørslen. Min plan med at have ble på i dag lykkedes ikke… suk, tænkte jeg. Jeg gik ind af hoveddøren og råbte ”Hej Mor!”. Sært nok var der ingen der svarede, jeg tænkte ikke videre over det og åbnede døren til mit værelse, men på min seng sad min mor, ikke bare at hun var kommet herind… Men hun havde fundet mit ble lager.
Jeg blev helt stille, og hvid… Selv en mumie ville være misundelig. ”Thomas, kom lige herover og sæt dig ved siden af mig engang.” hun stirrede end ikke på mig, men havde jeg andre muligheder.
Jeg gik over til hende, og jeg havde næsten et rædselsbillede om at hun ville slå mig ihjel. Jeg satte mig ved siden af hende, og hvad der føltes som en evighed, varede kun 2 minutter før hun snakke... Læs hele novellen
