’Fornedrelse af en pæn dame’
Del 2
- Ja, nu sidder du godt der, griner han triumferende, nu er der ikke så meget tilbage af den fine frue, der kommer her og er overlegen. Når jeg er færdig med dig, har du lært, hvordan det er at stå til rådighed og være lydig.
- Men nu kan du sidde der og tænke lidt over tingene, mens jeg lige ordner
nogle ting.
- Slip mig nu løs, prøver du med bedende stemme, så skal jeg nok lade være med at sige noget til nogen.
- Jamen, selvfølgelig siger du ikke noget til nogen, griner han, mens han åbner en skuffe og tager et kamera frem. For du vil da ikke risikere, at jeg sender de billeder, jeg tager af dig, til dit kontor, vel.
Og så knipser hen ellers nogle stykker af dig fra alle vinkler, mens du prøver at vende ansigtet væk. Pludselig griber han dig om hagen og tvinger dig til at kigge ham ind i øjnene.
- Du har vist ikke rigtig forstået mig, siger han truende, og giver dig en syngende lussing, før han holder dit ansigt fast igen, mens du snøfter, og et par tårer løber ned af kinderne, og du mærker din kind blive gloende varm og rød.
- Jeg vil da så gerne have dig til at smile på billederne, hvis dine venner skal se dem, griner han.
Og du tør ikke andet end at kigge på ham, mens han tager flere billeder af dig og skubber din nederdel langt op.
- Vi skal lige have et par stykker af dine flotte dameben, griner han og lægger sig ned på gulvet foran dig.
- Spred dem så rigtig ud, griner han, dine venner vil sikkert synes om at kigge dig op i kussen, det har mændene sikkert drømt om længe, og jeg vil da gerne hjælpe dem.
Du holder benene tæt samlede, men en ildevarslende og irriteret brummen fra ham, får dig til at sprede dem, og du er dig pinligt bevist, at han nu kan se helt op til dine små, sorte trusser, som skimtes gennem de tynde strømper.
- Nå, man er måske ikke så snerpet alligevel, griner han, man kan godt li´ små, sorte trusser.
Og du bliver endnu mere blussende rød i hovedet af skam - også ved tanken om,... Læs hele novellen
