At der var meget at kigge på i toget, var lige guf for mig. Dog var det samtidig problematisk, at der næsten altid var fyldt i kupéerne. Ikke meget spillerum for en liderlig ung mand. Det var en kunst at skjule en eventuel rejsning – ikke mindst pga. cykelbukserne. Jeg kunne umuligt undgå at blive påvirket af at sidde ben mod ben eller knæ mod knæ – i hvert fald i strejf – med forskellige strømpeklædte kvindeben i nederdele. Dem var der mange af på Kystbanen, men de var alle fuldstændig tilknappede. Også i overført betydning.
Jeg skiftede tit plads i toget. Hvis en kvinde forlod mit sædeafsnit, og jeg sad alene, gik jeg igennem toget, indtil jeg fandt en anden passende kvinde at sidde i nærheden af. Lidt sygeligt, men det var en del af jagten. En solrig eftermiddag steg en meget speciel kvinde på toget i Hellerup. Jeg spærrede straks øjnene op. En slank, meget solbrændt kvinde, måske omkring de 50 år, kom og satte sig skråt overfor mig. Der var ikke andre i sædeafsnittet. Hun havde blond, opsat hår, der sad lidt strittende, hun bar solbriller og havde en meget let, dybt ud... Læs hele novellen
