Hun kunne ikke være mere end 15-16 år. Maksimalt 1 meter og 55 høj, slank og med et ubeskriveligt kønt ansigt. De brune, sensuelle, levende øjne var indrammet af en anelse eyeliner, og hun så vurderende på mig, bag det lidt lange pandehår, som næsten skjulte det ene øje. Hun havde stadig et barns bløde træk, smilehuller og tykke negroide læber, og var iført sorte, stramme Diesel-jeans der sad som malet på de slanke ben, sorte Converse sko og en stribet lys Adidas trøje med lynlås som sad stramt til hendes faste ungpigebryster. Trøjen var lynet lidt ned, og jeg kunne skimte den mørke hud og kavalergangen. Gud hvor var hun lige til at plukke.
Moderen så forvirret på mig. ’Du gav 1000 kroner’ lød det forbavset. Jeg kiggede på hende, spurgte smilende ’Er der da loft på?’. Først nu lagde jeg mærke til, at hun stod så underligt akavet. Hun bemærkede mit blik, og spurgte forlegent, om hun måtte ulejlige mig med at låne mit toilet. Jeg gik til siden. ’Der er et nede i den anden ende, bag ved køkkenet’ sagde jeg. Hun forsvandt. Teenageren og jeg var alene.
Jeg smiler til hende. ’Har I samlet meget ind?’. ’Uhm… ‘ lyder det endelig. ’Hvor gammel er du?’ spørger jeg åndeløst. Hun tøver. ’16’ lyder svaret til sidst. Hendes stemme er blød og rund og samtidigt lillepigeagtig. En kontrast til de signaler, hendes intelligente brune øjne sender, og derfor endnu mere pirrende. ’Hmmm… så er du ... Læs hele novellen
Aldertiders novelle.Kom nu endelig med en forsættelse. Incestofrene er bare så god, har også læst dem flere gange. Håber snart at læse mere fra dig. Hilsen Preben
Anonym | 4/26/2024 - 22:17