Den underdanige stuepige foran mig serverer ikke alene kaffe. Hun serverer også sig selv. Ridepisken på bakken er et symbol på, at hun byder sig til og accepterer, at jeg udnytter hendes krop, som jeg har lyst til. Fraværende - tilsyneladende fraværende - kommenterer jeg en overskrift i avisen, kaster et hurtigt blik på bakken og siger: "Det var godt, stil bakken her." Jeg peger på pladsen i sofaen ved siden af mig. Da bakken er stillet og jeg har fået en mundfuld kaffe, stikker jeg en hånd ind mellem dine ben og mærker at du er våd. Jeg smiler til dig og nyder den effekt, som ydmygelsen har på dig. "Rejs dig op," siger jeg kort.
Du skæver mod vinduet og er lidt nervøs for alle de mennesker der går forbi på fortovet. Hvor meget kan de se? Ser de dig i din spartanske "uniform", og hvad tænker de så? Jeg beder dig gå hen til vinduet og lukke yderligere op for varmen. Det kan du dog ikke få dig selv til - uanset hvilken straf det måtte medføre. Du skæver til vinduet og ryster energisk på hovedet. Jeg lægger avisen, og meddeler, at siden du ikke vil følge min ordre, må du tage din straf. Så går jeg selv hen og skruer radiatoren op på fuldt drøn.
"Ned på gulvet på alle fire. Røven mod entréen," siger jeg. Du adlyder og får derefter besked på at presse brysterne mod gulvtæppet, så din røv stritter lige i vejret. Du er nu helt åben for mig, og dine safter driver. Ridepisken kommer på arbejde, og en finger leger med din krop og din våde fisse mellem slagene fordi jeg ved det tirrer dig til vanvid.
Du tigger mig om at lade dig få orgasme, men så ringer det på ... Læs hele novellen
