Vi sidder ved siden af hinanden i sofaen og får en kop kaffe. Jeg kom såmænd bare forbi, stoppede for at sige hej, og så blev jeg naturligvis inviteret indenfor til en kop. For ligesom at få støtte, lægger jeg en hånd på dit knæ, idet jeg læner mig frem og tager min kop. Det er da i hvert fald det, jeg havde tænkt mig at bruge som undskyldning, hvis manøvren ikke faldt i god jord.
Du bemærker det, men gør ikke noget, så jeg lader hånden ligge. Vi sidder lidt og sludrer videre. Da du læner dig frem for at skænke en kop kaffe til, må jeg tage hånden til mig igen. Jeg sidder lidt og spekulerer på, om det var for at få min hånd væk, at du skænkede kaffe, inden vores kopper var helt tomme.
Inden jeg når at komme på en måde til at få min hånd tilbage til dit lår igen, tager du, uden at sige noget om det og fortæller bare videre om dit tidligere job, min hånd og lægger den på dit lår – et stykke længere oppe, end sidste gang den var der. Faktisk helt oppe ved kanten af din nederdel, de... Læs hele novellen
