Jeg sidder lidt og spekulerer på, om det var for at få min hånd væk, at du skænkede kaffe, inden vores kopper var helt tomme. Inden jeg når at komme på en måde til at få min hånd tilbage til dit lår igen, tager du, uden at sige noget om det og fortæller bare videre om dit tidligere job, min hånd og lægger den på dit lår – et stykke længere oppe, end sidste gang den var der. Faktisk helt oppe ved kanten af din nederdel, der på grund af de bløde hynder i sofaen er gledet lidt op. Mens min hånd særdeles langsomt begynder at bevæge sig opad mod dit skød, snakker vi videre om vores job, som om ingenting andet sker. Min hånd er nu efterhånden helt inde under din nederdel, jeg mangler bare en håndsbredde i at være oppe ved dit skød. Det er nok indbildning, men jeg synes, at jeg kan fornemme varmen fra dit mest intime sted. (Det er et interessant spil, dette her med at lade som ingenting.)
Jeg mister koncentrationen et øjeblik og kikker ned på mit eget skridt. Der er en begyndende, og på grund af shortsenes forholdsvis tynde stof, en ret tydelig kontur af min nu halvstive pik. Det bliver heller ikke mindre tydeligt af, at jeg ingen underbukser har på. Da jeg ser op på dit ansigt, hæver du i det samme blikket, dvs. at du har også bemærket, at jeg er på vej til at få ståpik. Du smiler ganske svagt, og skubber min hånd helt op til der, hvor jeg troede, at jeg skulle finde en trussekant. Den er der ikke, for du har... Læs hele novellen
