De næste uger gik langsomt. Jeg havde stort besvær med at styre ungerne i 7. klasse på Vrå Skole. Flere af pigerne sagde ligeud, at de glædede sig til at deres rigtige lærer Iben kom tilbage fra barsel. Jeg græd stort set hver dag, når jeg kom hjem. Jeg følte mig magtesløs over for en flok børn på 14. Jeg snakkede med både min mor og Puk hver dag, men jeg savnede den tryghed, der var i at have en at komme hjem til.
Det blev efterårsferie og jeg sluttede mit vikariat på Vrå Skole. Heldigvis havde min mors veninde Bente fortalt, at hun var gode venner med præsten i Saltum og at de ledte efter en sognemedhjælper. Hun havde lovet at invitere præsten og mig til kaffe, så hun kunne præsentere os for hinanden. Men det kunne desværre først blive efter efterårsferien.
Min mor og far tog som sædvanlig op i deres hytte i Sverige i efterårsferien. Min mor forsøgte at lokke mig med, men jeg orkede ganske simpelt ikke at høre på hende i en hel uge, så jeg undskyldte mig med, at jeg skulle mel... Læs hele novellen
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Login og kommenter
