Jeg var derfor spændt og glad, da jeg tidligt om morgenen svingede Corsaen ind på parkeringspladsen foran Horne Kirke. Kirken ligger i den vestlige ende af byen, så jeg var kørt hele vejen op gennem Horne fra motorvejen og havde set flere par med barnevogn. Jeg startede med at få lavet noget kaffe, så vi kunne snakke mens børnene vågnede. Jeg bar hurtigt mine kasser med ting ind i kirken og fik bredt tæppet ud, så jeg var klar til at tage imod børn og forældre.
Kirsten kom som en af de første med hendes lille datter Noa og hendes mand Thomas. Vi satte os ind i kirken og fik skænket en kop kaffe. De næste 20 minutter gik med at tage imod de øvrige fire par med barn. Jeg undrede mig over, at det var par, der kom, for både i Hirtshals og i Hune havde det mest været barslende kvinder, der var kommet til babysalmesang.
Da par nummer fem var kommet sagde Kirsten, at hun synes Thomas skulle tage mig med ud i våbenhuset, mens de drak resten af kaffen. Thomas rejste sig straks og smilede til mig, da han rakte mig hånden og førte mig ud i våbenhuset. Jeg undrede mig over hvad vi skulle i våbenhuset, men fulgte med. Thomas var en flot muskuløs fyr, der godt nok lugtede lidt af ko, men han var meget tiltrækkende. Da vi kom ud i våbenhuset bad Thomas mig knæle på en stol, der stod trukket lidt ud fra væggen. Jeg spurgte hvorfor, men Thomas sagde, at det fandt jeg snart ud af. Jeg satte mig op på stolen på knæ og Thomas bandt et tørklæde for mine øjne. Han trak mig forover, så jeg stod på alle fire på stolen.
Jeg mærkede, at Thomas fæstnede mine arme til stolens ryglæn med gaffatape og snart var mine ben bundet til stolesædet. Thomas stillede sig bag mig og lø... Læs hele novellen
