Og sød som den sødeste musik. Når man siger om folk, at de ikke har en tone i livet, så gælder det ikke mig. Godt nok er jeg ikke musikalsk, men jeg har haft én Tone i mit liv. Og jeg glemmer hende aldrig.
Jeg har faktisk kun set hende 5 gange i alt. Historien om mig og Tone er historien om et smukt nordisk samarbejde. Jeg så hende nemlig lige præcis hver 3. år. Første gang da jeg var 7, sidste gang, da jeg var 19. Indtil videre.
Hvordan hænger det så sammen? Jo, vores forældre mødes hvert år i en by i Norden for at besøge hinanden. Tones far er fra Norge, selvfølgelig, min er fra København. Der var også et par mere, de var fra Göteborg i Sverige.
Vores fædre havde studeret sammen i København for 25 år siden og de mødtes som sagt én gang om året sammen med deres familier i ét af de tre lande. Jeg var aldrig med i Norge og Sverige, kun i Danmark. Men Tone var altid med. Derfor så jeg hende hver 3. år, når de gamle mødtes i Danmark. Min far lejede hver gang det samme store sommerhus ved Tisvildeleje i Nordsjælland.
Som 16-årig fik jeg mit første kys af Tone. Det var Skt. Hans aften, de voksne var godt fulde og hun og jeg havde fået en flaske Lambrusco til deling. Jeg var vant til at drikke. Hun havde stort set aldrig drukket før, og hun blev hurtigt småfuld.
Hendes kys i måneskinnet, mens røgen fra Skt. Hans bålet sved i vores øjne, var mit første dybe kys. Jeg kunne mærke det helt ned i tæerne. Hver eneste fiber i min krop var intenst koncentreret om hendes læber mod mine, hendes varme levende tunge, der rodede rundt i min mund.
Hun smagte sødt, dels af vinen dels af noget andet, som bare var hende selv. Hendes naturlige sødme. Hendes fine slanke hænder lå bag min nakke. Hendes faste bryster pressede mod min brystkasse. Vi kyssede igen ... Læs hele novellen
