Som følge af det gik vi og småskændtes meget, og vores sexliv var næsten gået i stå. Men vi elskede stadig hinanden – det gør vi for resten endnu her to år senere – og vi blev enige om, at det, vi trængte til, var at komme lidt væk. Huset var dejligt, men det lå temmelig øde. Stranden var tæt ved, det var skoven også, og der var endnu fred og idyl i det område, vi boede i. En aften, den anden aften, vi var der, ville vi gå en aftentur i den nærliggende skov. Det var lunt, fuglene kvidrede, som de kun gør det i tiden lige op til Skt. Hans, og det var stadig lyst selv sent om aftenen. Pludselig – midt inde i skoven – så vi noget, der fik os begge til at fryse til is. Op ad et egetræ stod en nøgen kvinde.
Bundet på hænder og fødder. Men også med reb bundet stramt om maven, og brysterne var bundet op ved, at der var surret et stramt reb rundt om den i flere omgange. Hun havde store, hængende bryster og hun var omkring de 40. Endnu et reb gik ind mellem hendes ben, hvor det skar sig op i hendes glatbarberede fisse. Vi kunne ikke se, hvor det endte. Da vi havde sundet os lidt, styrtede vi hen til den arme kvinde. Hun fik først øje på os, da vi var 10-15 meter væk. Skrid! var det første, noget overraskende, ord hun sagde. Øh, hvaba? sagde Signe. Skrid! Forsvind! Der er styr på det, sagde hun.
Jeg var den første, der kom til mig selv. Det vil sige, at ... Læs hele novellen