”Nå ikke noget. Det var bare en lille skør tanke.” ”Ej sig det nu!” grinede hun. Jeg var naturligvis meget modvillig. Ikke mindst måtte jeg afsløre mine handlinger for at fortælle hende idéen, men også selv idéen i sig selv var jo helt afsindig. Det er vel oplagt nu, hvad jeg havde forestillet mig. ”Nej, Nina.” Lød jeg insisterende. ”Det er ikke nogen god idé.”. ”Jamen hvad er det? Det kan da umuligt være værre end løvetæmmer eller stripper!”. Hun fjollede videre i samme tone. Jeg løftede, ikke helt med vilje, lidt på øjenbrynet over den sidste kommentar. ”Hør, der er noget vi lige skal snakke om først.” Sagde jeg med en lidt anden tone i stemmen og satte mit glas på bordet. ”Hvad er det, farmand?” spurgte hun ubekymret. ”Har du ikke lagt mærke til noget på dit værelse?”
”Nej hvad skulle det være?” ”Dit bord… Plejer det ikke at knirke og vakle?” "øhm” hun rynker på næsen et øjeblik og der bliver stille 2 sekunder. ”Nå! Ej har du ordnet det??” Bryder hun ud i kæmpe smil. Jeg smittes lidt af hendes spontane glæde. ”He he ja, jeg må tilstå. Men det er ikke dét jeg ville sige.” ”hvad er det så?” ”Ser du. Der lå så meget tøj og flød, at jeg lige sparkede det lidt sammen i en bunke for sig selv, for at jeg kunne komme til. Og så lagde jeg mærke til at din computer stadig var tændt.”… Hun ændrede udtryk i ansigtet. Jeg fortsatte.
”Jamen så ville jeg jo lige slukke den, men så lagde jeg mærke til noget der stod åbent på skærmen.”.. Jeg lod en lille hvid l... Læs hele novellen
