Jeg sagde hej Kirsten, så neutralt jeg kunne, og Kirsten svarede lige så neutralt med et hej Merethe og kikkede væk. Jeg tøvede lidt, men blev så reddet af Marianne som spurgte, om ikke jeg ville have en kop te sammen med dem. Jeg takkede ja og satte mig i stolen ved siden af Kirsten. Til at begynde med svarede Kirsten kun med enstavelsesord, når jeg spurgte til hendes situation. Men lidt efter lidt tøede hun mere op og fortalte, at hun havde været indlagt i godt en uge på afdeling E2, og nu var blevet flyttet til E1 fordi der manglede plads.
Marianne gik hen for at dække bord, og vi kunne tale mere frit, og situation virkede ikke så kunstig længere. Jeg fortalte Kirsten, hvordan jeg havde mistet mit job, og nu var i en støttet stilling på biblioteket, og om hvordan Jørgen stadig rejste rundt, så jeg ofte var alene med Max. Og at jeg bare sådan glædede mig, for jeg havde fået lov til at tage hjem til Max i weekenden. Kirsten smilede endelig og spurgte om jeg stadig brugte læderhalsbåndet. Jeg nikkede og smilede tilbage. Vi begyndte at sludre og pjatte om vores fælles oplevelser, men undlod begge at komme ind på episoden med Jan.
Efter aftensmaden gik Kirsten og jeg en tur og fik genopfrisket mange sjove fælles oplevelser. Uden at tænke nærmere over det inviterede jeg Kirsten med hjem i weekenden. Kirsten tøvede og spurgte om jeg stadig kom sammen med Jan. Jeg svarede nej, og at Jørgen heller ikke var hjemme. Vi ville kun blive os 3. Kirsten sendte mig et herli... Læs hele novellen
