Hvert år omkring Roskilde Festival fik vi besøg af min nevø Anders, som på det tidspunkt var 16 år, når han kom udfestet og træt hjem til os for at sove ud, inden han tog hjem til min søster hvor han boede. Normalt så vi ikke meget til ham i de dage. Han sov vist mest rusen ud, tror jeg. En dag, da jeg stod og bagte boller kom jeg dog til at tænke på min mands ord. Min nevø er den lidt kiksede type, som sikkert ikke ligefrem går fra pige til pige. Jeg stod og blev helt varm i bukserne ved tanken om at gå ind til ham og gøre det godt for ham (og mig), og besluttede mig da for at se om han måske ville blive glad for et lille besøg af hans tante inden på rummet. Jeg brugte de nybagte boller som påskud for et besøg på hans rum. Jeg havde taget en lille kjole på med et forklæde, så man forfra ikke kunne se at jeg ikke havde noget under. Jeg stod lidt udenfor hans dør og samlede mod til mit ærinde.
Forsigtigt bankede jeg på døren og spurgte om han var vågen. En grødet teenagestemme svarede bekræftende og jeg gik ind. ”Her er der nybagte boller til dig. Er du Sulten?” Jeg tror at hans bekræftende svar mere skyldtes høflighed end lyst til friskbagt brød. Jeg tror vist at den slags lyster mest ligger til barndommen og den lidt mere modne del af et liv. Jeg satte mig ned på sengekanten og spurgte om han havde det godt. ”Jo, det havde været en god festival”. Jeg gnubbede ha... Læs hele novellen
