Peter kører igen, men efter ca. 5 minutter begynder han at køre langsommere og Eva kan høre at de svinger ind på et grusagtig vej. Snart stopper Peter bilen og slukker for motoren. Så er vi fremme siger Peter hemmelighedsfuld, mens Eva kan høre han stiger ud af bilen og kort efter åbnes døren i Evas side. Eva stiger forsigtigt ud, men mærker snart Peters hænder på sin arm, hvorefter han forsigtigt fører hende. Gad vide hvor vi er tænker Eva, mens hun koncentrerer alle sine sanser for at høre og føle så meget som muligt.
En dør åbnes og Eva fornemmer, at de går ind i et hus, hvor hun på lyden fra sine støvler kan høre, at de går på fliser. Hun hører behagelig musik strømme ud af nogle højttalere. Næste dør åbnes og musikken bliver tydeligere. Peter fører hende hen til en disk og snart efter mærker hun en høj stol mod sin ryg. Det minder om en bar tænker Eva og skal lige til at fjerne bindet for sine øjne. Peter kommer hende i forkøbet og siger "så længe du har bindet for øjnene beholder du din anonymitet, men så snart bindet falder, er det slut. jeg vil anbefale dig at bindet forbliver for dine øjne hele tiden". Eva lystrer og lytter. Nu kan hun fornemme andre personer i første omgang kan hun kun høre vejrtrækningen men hun fornemmer også en vis indetrægt stemning, som om tiden gik i stå, da hun trådte ind og først nu begynder at røre sig igen.
Hendes tanker afbrydes af Peter, som beskyttende trækker hende ind til sig for derefter at lade sine læb... Læs hele novellen
