Han grinede hjerteligt som få. Til gengæld kunne hans øjne slå gnister, når han fortalte om ting i livet, der pissede ham af. Man kunne aflæse hans humør og hans holdning til det meste ved et blik på hans øjne. Som sagt, mødte jeg ham en sommerdag. Solen skinnede, og det var varmt, meget varmt. Jeg var langt fra egen hjemmebane. Men i virkeligheden mere afslappet og gladere end normalt - på trods af udebanen.
Jeg sad i båden i ført min grønne bikini og drak øl. Mit favorit mærke den sommer – Ithaca Apricot.
Han kom gående forbi, med vand til lige under knæene, grinende sammen med 4 venner. Kort stoppede han op og udvekslede høfligheds fraser. Jeg blev som altid genert og kunne ikke rigtig finde ord. Og kunne slet ikke mønstre mod til at invitere ham forbi senere.
Heldigvis udviste han større initiativ. Ikke længe efter han kom forbi og spurgte om ham måtte give en øl. Mit ja kom lynende hurtigt. Han hoppede op ved siden af mig. Grinende konstaterede han, at han jo dårligt kunne imponere mig med hans Canadian Molson, når jeg var på micro-bryg-typen. Smilende sagde han, at jeg i det mindste har god smag. Hans smil og han flirtende facon gjorde mig virkelig godt tilpas. Han flirtede åbenlyst.
Vi sad sådan i båden længe. Han fortalte om hans opvækst i New York. Om at få nok og rejse væk. Det passede - om end omstændighederne var helt anderledes - helt på de følelser - der havde fået mig til at rejse LANGT væk på ferie. Jeg havde fået nok og vil væk – alene. Da solen begyndte at gå ne... Læs hele novellen
