En aften ved 21-tiden, hvor jeg var på vej hjem fra en vagt, skulle jeg som sædvanligt ned i kælderen og skifte til mit eget tøj. Ole havde døgnvagt og havde lige tilset en patient på min afdeling og skulle med samme elevator som jeg. Vi smilede til hinanden og gik ind i elevatoren. Han kiggede spørgende på mig og satte en finger på knappen til kælderetagen. Jeg nikkede og han trykkede for mig, hvorefter han trykkede på knappen for 9 etage. Da vi var på 7 etage og han havde trykket på kælderknappen først måtte han altså med hele vejen derned før han selv kunne komme af på 9'ende. Jeg skulle lige til at sige noget, men inden jeg nåede det gik elevatoren i stå og lyset gik ud. Jeg har lidt af en fobi med lukkede rum, det er ok at tage elevatoren, men ligefrem at sidde fast! Jeg begyndte at hyperventilere og panikken begyndte at indtage min krop.
Det blålige nødlys blev tændt og Ole kunne se min paniske tilstand. Jeg følte det som om jeg ikke kunne få luft og nærmest rev de øverste knapper op i min uniform, så man kunne se min blonde BH, men jeg var totalt ligeglad. I to skridt var Ole henne ved mig. Han smed sine papirer på gulvet og tog fast om mine kinder. "Mie - kig på mig. Der sker ingenting," sagde han, men jeg hev stadig efter vejret og følte det, som om jeg var ved at besvime. Så bøjed... Læs hele novellen
