Kopirummet

Det var en almindelig fredag eftermiddag. De fleste var taget hjem fra det kontor hvor jeg arbejder, og jeg selv stod ude i kopirummet og ledte efter en M.E.R.-6 formular. Der var varmt i rummet og en svag summen lød fra den ene store kopimaskine. Den gik i gang og sendte et stykke papir ud. Nysgerrig gik jeg hen for at se hvad det var. "Kommer om lidt ;-)", stod der. Jeg kiggede undrede på papiret og tænkte at det nok var en der havde sendt det forkert. Jeg krøllede det sammen, smed det ud og vendte tilbage til arkivreolen.

Lidt efter gik døren op og en kom ind i lokalet. Jeg kunne ikke se hvem det var pga. arkivreolen der stod foran mig. Der var helt stille i lokalet. Jeg gik stille hen til hjørnet af reolen, og kiggede frem under nogle pakker papir. Det var en mand på omkring 50. Han stod helt stille ved kopimaskinen og kiggede på den. Jeg havde set ham før. Han var chef for afdelingen oppe på femte sal. Jeg skulle lige til at gå frem og hilse på ham, da døren gik op igen. Det var en ældre dame. Inge Andersen hed hun. Hun var sekretær for min egen chef.

Hej skat, fik du min besked?, hun gik hen og kyssede manden. Nej, svarede han og strøg hende over det lange brune hår. Hm, mærkeligt jeg sendte den ellers her til. Der var lige et par ting jeg skulle have færdigt. Er du klar?, spurgte hun og smilede. Meget, svarede manden og løsnede sit slips. Har du fået fat på den? ,spurgte han og trak hende ind til sig.

Ja, svarede hun smilende, og hev en nøgle op af lommen på sin jakke og holdt den triumferende imellem sine lange brune fingre. Han tog hendes ansigt i sine hænder og kyssede hende dybt. Hun gik hen og låste døren ind til kopirummet, og vendte sig rundt med et frækt smil. Jeg følte at min chance for at give mig selv tilkende var passé, og stillede mig lidt mere i skjul bag arkivreolen uden at forringe mit udsyn. Inge tog sin mørkeblå jakke af og stillede sig hen til kopimaskinen. Hun lagde hænderne låget og spredte benene så meget hendes nederdel tillod.

Lyn mig ned skat, og tag mig hårdt inden der kommer nogen og opdager os, hviskede hun. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Var det den rolige og kontrollerede Inge Andersen som jeg plejede at henvende mig til. Manden gik over til hende, lynede nederdelen l