mig op med øllen i hånden og går hen til havedøren for at kigge ud i den lyse sommernat. Jeg kigger over mod poolen, og pludseligt lægger jeg mærke til en skygge som bevæger sig langsomt under vandet. ”Lone”, siger jeg. ”Der er en som bader i poolen”. ”Hvad”?, svarer hun højt og rejser sig og kommer over til mig. ”Se”, siger jeg og peger. ”Se skyggen, der er en som dykker under vandet”. Lone misser lidt med øjnene og hvisker så: ”Gud ja”. Vi står begge og betragter skyggen som nu svømmer tilbage, og ser at personen rejser sig op i vandet ved den anden ende af poolen. ”Bliv her”, siger jeg så og åbner skydedøren forsigtigt. Jeg går langsomt ud af døren og hen bag en busk ved poolen. Da jeg kigger op ser jeg personen svømme på ryggen forbi hvor jeg står, og jeg genkender med en gang Marc. Jeg sukker lettet og bliver stående og ser på ham lidt. Så lister jeg tilbage til stuedøren og hvisker til Lone som står lige inden for: ”Det er Marc”. ”Marc”?, siger hun først spørgende, og fortsætter så lettet: ”Nå, gudskelov”. ”Lad os ikke forskrække ham”, siger jeg så og går ind og lukker døren forsigtigt til. Vi beslutter os så for at tænde lyset i stuen som om vi lige er kommet hjem, og derefter at gå hurtigt ud i haven. Så når han at reagere på at lyset bliver tændt, men han når sikkert ikke at hoppe op af vandet inden vi når derud. Rigtigt nok, da vi når ud til poolen står han i det ene hjørne og ser over på os mens vi går imod ham. Vi ser overrasket på ham og jeg siger ”Hej Marc”. Han svarer lidt genert og stille: ”Hej….øhh…jeg håber ikke at det gør noget at jeg tog en svømmetur. Jeg er lige kommet hjem fra en fest”. ”Lone går tættere hen til ham og svarer så: ”Nej selvfølgelig gør det ikke noget, du er altid velkommen til at bruge poolen. Bare ikke du vækker hele nabolaget midt om natten. Du vækkede ikke os, vi er også lige kommet hjem fra en lille fest”. Jeg står og betragter ham mens han står i vandet, og jeg ser at han står med hænderne foran skridtet lidt kejtet, og det... Læs hele novellen