Min kærestes bedste ven

Du er min kærestes bedste ven. Du er robust med et charmerende smil. Når dit blik møder mit hviler de på hinanden længe inden en af os kigger væk.

Når du er tæt på mig rødmer jeg svagt- du ved ikke hvad du gør ved mig!

Vi er alene, alt er som det plejer. Vi griner, hygger og chatter lidt til hinanden. når du går forbi mig finder du en undskyldning for at røre mig- du har noget fnuller i nakken! siger du, hvorefter du rør mig langsomt ved hårgrænsen hen langs nakken i et langt strejf.

Det gyser igennem hele kroppen da du rør mig, jeg samler benene under bordet og rømmer mig svagt. Du smiler og sætter dig ved siden af mig men du vælger at rykke stolen helt hen til min så du sidder helt op ad mig, du ligger din arm omkring min stolryg og jeg drejer hovedet roligt og kikker ind i dine øjne. farven på dem er ikke til at bestemme, den er ikke blå eller grøn men et sted midt imellem *måske mørkegrå* tænker jeg og synker langsomt.

Pludseligt kan jeg mærke dine fingre lege med mit nak... Læs hele novellen