Hvad var det egentlig der skete der? Jeg er ikke sikker jeg kan sige det med sikkerhed. Men der var et blik, antydning af et smil, øje kontakt og der vandrede du videre i butikken, op af de 5 trin til de bageste område. Jeg kiggede efter dig, og så, at også du kiggede tilbage efter mig.
Så hvad skulle der ske? Hvad kunne der ske, en tirsdag eftermiddag i en Fona butik i provinsen. Jeg var ind og se på film, trængt til at se en ny serie, men viste ikke hvad det skulle være. Jeg havde lige været igennem alle 5 sæsoner af ”The Wire”, tid til noget andet. Jeg havde hørte godt om ”True Detektiv” og fandt sæson 1 blandt serie DVD afdelingen. Spændende læsning på bagsiden, som hurtig fanget min opmærksomhed. Så meget at jeg opdagede ikke at du stod ved min side før du sagde noget.
Min glæde af at se du havde vovet dig nærmere efter den først udveksling af blikke var ikke til at skjule, og jeg følte mig nærmest som en forfjamsket teenager og ikke som en gift man hvis sidste barn var flyttet hjemmefra for to år siden, da jeg smilede til dig. Du smilede retur og gentog hvad du havde sagt.
Ordene var ikke vigtig. Du havde set serien jeg stod med i hånden. Den var god. Meget god, fortalte du. Og jeg købte den og vi gik ud af butikken sammen, og jeg bod på café besøg og du accepteret.
Du drak hvid vin, jeg fik en ”pale ale”. En af de gode. Solen skinnede, det var sommer, også i dag. Og vi snakkede. Og jeg kom til at sige noget om min kone da jeg berettet en anekdote, men du reagerede ikke. Og det var fint. Og jeg tænkt at det var hyggeligt, dejligt, uskyldigt, forfriskende og egentlig tænkt at min kone ville godt forstå hvorfor jeg sad og drak en øl sammen med en anden kvinde. Hun var alligevel væk hele ugen, på kursus i Skagen.
Vi snakkede om meget, og intet, om alt, godt skidt, livets op og nedture og alligevel grinede vi, og delte vores historier. Og tiden gik, og da jeg foreslå at spise sammen og inviteret dig på restaurant, så inviteret du mig hjem til dig selv. Din mand var død havde fortalte, for flere år siden. Selvmord, da han ikke kunne stå ansigt til ansigt med at blive ældre og ikke kunne gøre det han havde elsket, på samme niveau som da han var ung. Du havde ingen børn.
Så jeg indvilligede, nervøst, stadig som en teenager
(Login, og læs hele sexnovellen)