En bestemt dag havde jeg og Anders aftalt at jeg skulle komme ud til ham, for at spille computerspil tror jeg planen var, det er lige gyldigt. Da jeg ankom, var Anders der ikke, og jeg fik at vide af hans far at han var ude i stalden og fodre fårene. Det var vinter, fårene kunne ikke gå på græs, så de måtte fodres med noget kraftfoder. Jeg gik ud i stalden, og der var Anders da også. Han jeg havde været i stalden før, og så at der var blevet sat et hegn op i den ene ende af stalden, og Anders var netop ved at kaste foder ind over det. Jeg gik der hen, og sagde hej.
”Hvorfor har i sat hegn op der” spurgte jeg. ”For at holde vædderen ude” svarede Anders. ”Fårene er i brunst, det gør ham helt vild. Han kan gøre skade på de andre får når han er sådan, det er bedst at holde ham for sig selv. Lige nu spiser han, men ellers løber han hornene mod hegnet og alt muligt. Han er helt ustyrlig”. Anders var blevet færdig med at fodre vædderen. ”Du kan se han har jern på, så kan man jo ikke tænke på andet.” Jeg kunne godt se at der hang noget rødt under vædderen, jeg ikke havde set før. Den var lille og spids, måske otte cm. Den lignede en hunds bare meget mindre. ”Når sådan nogle får kommer i brunst udsender hunnern... Læs hele novellen
Lad os endelig få fortsættelsen!
Anonym | 5/17/2024 - 08:14